Organisering af Eliteafdelingen hos VSK


Elite 1 ( Alexander Duus Jensen )

Elite 2 ( Nana B. Hansen ).

Aspirant ( Trine Tønnesen & Jacob Jensen ) ( 3 gange vand og 1 landtræning )

 

Elite 1:

Hos Elite 1 skal det være muligt, hvis cheftræneren vurderer det giver mening, at indlemme svømmere under 13 år. Det kræves først, at svømmeren opstarter morgentræning omkring 13 års alderen. Startende med 1 pas og herefter bygges der på. Når svømmeren er 15 år, skal de følge de 8 gange vandtræning om ugen. Der er planlagt 3-5 gange dryland udover, som svømmeren også skal følge.

Elite 1 er for de svømmere der har valgt elitesvømning som en livsstil. Svømmerne har et mål med deres træning og er indforstået med konsekvensen af deres valg. Svømmerne træner specifik styrke-, konditions- og balancetræning. Svømmerne er samtidig bevidste om, hvordan søvn og kost påvirker deres præstationer under træning og stævner.

Kommunikationen mellem træner og svømmer, omkring indfrielse af egne samt holdkrav, skal foregå løbende. Elite 1 træneren laver målsætningsaftaler med alle svømmere og disse underskrives af forældre.

 

Træningselementer:

1. tekniktræning.

2. Øvelsestræning.

3. Styrketræning/Dryland

4. Balancetræning.

5. Smidighedstræning.

6. Skoddetræning.

7. Elementskifte. ( startspring, vendinger m. streamline )

8. Syretræning

9. Skadeforebyggende træning.

10. Aerob og Anaerob Træning.

 

Målsætning:

1. Svømmerne skal arbejde målrettet med de individuelle detaljer i deres svømning.

2. Svømmerne skal opnå bedst mulig fysisk og psykisk form.

3. Svømmerne skal kunne planlægger en hverdag som elitesvømmer.

4. Svømmerne skal beherske taktiske overvejelser i stævnesituationer.

5. Svømmeren skal have viden om kost og hvordan det påvirker træning.

 

Krav:

1. Svømmerne skal have niveauet til, at kvalificere sig til minimum regionsmesterskabet som årgangssvømmer eller 10X100@1.20.

2. Svømmerne skal møde til træning hver gang, med det formål at opnå deres og klubbens mål.

3. Eventuelle afbud skal meldes til træneren på forhånd.

4. Svømmerne skal deltage i de stævner der er relevante for at nå målet.

5. Svømmerne skal deltage i de træningslejre de bliver tilbudt.

6. Svømmerne skal være bevidste om hvordan søvn og kost påvirker deres præstationer.

7. Der forventes et fremmøde på 90%. Hvis ikke dette lykkes, kaldes svømmeren og forældrene til samtale med træneren. Her afklares det, hvad der ligger til grund for fraværet.

8. Der forventes at svømmeren giver sig 100% hver træningspas.

9. Der forventes at man vil konkurrerer og har en vinder mentalitet

10. Svømmeren skal kunne svømme en udvikling serie (10x200 @ 3.30) (10x100 @1.20 cr junior/senior) (10x100 cr @1.40 årgang) med god teknik, formålet med dette er at svømmerne skulle gerne kunne følges ad i crawl serier.

11. Obligatorisk deltagelse i sponsorstævnet.

 

Elite 2:

Elite 2 skal rumme svømmere, som kommer op fra Aspirant. De skal som udgangspunkt kun træne 3 gange om ugen. På denne måde får svømmerne og forældrene en blød overgang til eliteafdelingen. I løbet af 6 mdr. skal der bygges op til 5 træningspas i vandet og 3 gange landtræning. Elite 2 svømmere træner 5 gange vandtræning og 3 gange dryland. Elite 2 træneren laver målsætningsaftaler med alle svømmere og disse underskrives af forældre.

Elite 2 er et konkurrence-hold, størstedelen af legen er sorteret fra og erstattet med fysisk træning. Der arbejdes på at opnå højt teknisk niveau i de 4 stilarter.

Træningen planlægges, så svømmerne har det overskud der behøves for at kunne svømme korrekt teknik i en given serie.

På Elite 2 arbejdes der med konditionstræning, sprinttræning, tempotræning og tekniktræning. Derudover er der dryland træning, som skal følges af svømmeren.

Svømmerne begynder at arbejde med målsætninger og lære hvordan de holder fokus på målet.

Kommunikationen mellem træner og svømmer omkring ambitioner og holdkrav, skal foregå løbende.

Det er vigtigt at man som svømmer ved hvad der kræver for at blive en hurtig svømmer, svømning er ikke bare en sport, men en livsstil. Så det er vigtig at de er helt afklaret med at hvis man skal rykke op på Elite 1 så åbner man en dør, men lukker mange andre døre ved at tage det valg.

 
Træningselementer:

1. Aerob og Anaerob træning.

2. tekniktræning.

3. Øvelsestræning.

4. Balancetræning.

5. Dryland. (styrke, udholdenhed, smidighed)

6. Skoddetræning.

7. Elementskifte. ( startspring, vendinger m. streamline )

8. Skadeforebyggende træning.

 

Målsætning:

1. Svømmerne skal opnå god kondition.

2. Svømmerne skal beherske detaljer i sammensat svømningen.

3. Træningen skal lære svømmerne at fastholde teknikken under længere og hårdere serier.

4. Svømmerne skal kunne evaluere egen træning og stævne løb.

5. Svømmerne skal lærer at, tage ansvar for egen udvikling.

6. At svømmerne har fået kendskab til hvordan kost påvirker deres træning.

7. Svømmeren skal lære hvad disciplin er på elite 2. F.eks. at man ikke stopper midt på banen eller hopper i vandet på det lave.

 

Krav:

1. Det forventes at svømmerne deltager i alle trænings-pas og træner for at bliver en bedre konkurrencesvømmer.

 2. Eventuelle afbud meldes til træneren på forhånd. Der skal opretholdes en fremmødeprocent på 90 %. Hvis ikke dette lykkes, kaldes svømmeren og forældrene til samtale med træneren. Her afklares det, hvad der ligger til grund for fraværet.

 3. Svømmerne skal deltage i de stævner, de bliver tilbudt.

4. Svømmerne forventes at deltage i de træningsture og lejre de bliver tilbudt.

5. Efter 2 måneder skal man kunne gennemføre (10x100 cr @2.30).

6. Obligatorisk deltagelse i sponsorstævnet.

 

Aspirant

Træner 3 gange om ugen og har 1 landtræning.

Hovedformålet på Aspirant, vil være at træne i alle fire stilarter med henblik på at deltage i lokale stævner, samt deltage i større stævner når man er klar til dette. Aspirantholdet hører derfor under svømmeskolen og er holdet, hvor svømmere/forældre finder ud af, hvorvidt motivationen og evnerne er til svømning på eliteniveau er tilstede.

 

Træningselementer:

1. Aerob og Anaerob træning.

2. tekniktræning.

3. Øvelsestræning.

4. Balancetræning.

5. Dryland. (styrke, udholdenhed, smidighed)

6. Skoddetræning.

7. Elementskifte. ( startspring, vendinger m. streamline )

8. Skadeforebyggende træning.

 

Målsætning:

1. Svømmerne skal opnå god kondition.

2. Svømmerne skal begynde at beherske detaljer i sammensat svømningen.

3. Træningen skal lære svømmerne at fastholde teknikken under længere og hårdere serier.

4. Svømmeren skal lære hvad disciplin er. F.eks. at man ikke stopper midt på banen eller hopper i vandet på det lave.

 

Krav:

1. Det forventes at svømmerne, som udgangspunkt deltager i alle træningspas og træner for, at kunne blive en kommende elitesvømmer.

 2. Eventuelle afbud meldes til træneren på forhånd.

 3. Svømmerne skal deltage i de 4 DGI stævner, hvor de lærer at være til et stævne. Derudover Vordingborg Cup, samt mindre 1 dags stævne. Der vil være tale om en gradvis tilvending til stævnedeltagelse.

4. Obligatorisk deltagelse til sponsorstævnet.

 

Krav til forældre med børn hos Elite 1 & 2:

Klubben forventer, at forældre er indforstået med og opfylder de krav, som er opstillet af VSK.

Det betyder, at klubben konkret forventer forældreopbakning til deres barn og klubben, omkring barnets svømning. Herunder sørge for, at barnet møder op til alle træningspas, deltager i anviste stævner, respekterer og bakker op om trænerens valg af fokuspunkter for svømmeren, samt valg af discipliner til stævner.

Hver svømmer udarbejder en skriftlig målaftale med træneren. Denne skal godkendes og underskrives af forældre. Ved oprykning til elite 2 (3) eller elite 1, skal aftale være underskrevet, inden oprykning sker.

Hvis en svømmer eller forældre ikke lever op til de opstillede krav, indkaldes der til en samtale. I de tilfælde, hvor cheftræneren eller eller elite 2 træneren finder det nødvendigt, vil eliteafdelingens driftsansvarlige fra bestyrelsen deltage. Træneren kan indstille til nedrykning, hvis rammeaftaler for holdet ikke overholdes og at der ikke har været en rimelig grund til dette. Den ansvarshavende for eliten (udpeget af bestyrelsen), har ligeværdig indstillingspligt/ret vedr. nedrykning ifht. Manglede opfyldelse af krav i forældredelen. Beslutninger der vedrører dette, vil blive endeligt godkendt på bestyrelsens førstkommende møde.

Det er vigtigt at man som svømmer og forældre er indforstået med, at svømning ikke bare er en sport, men en livstil.

 

Vi forventer af forældre hos Eliten :

1. At man som forældre minimum tager bane/vende dommer kursus.

2. At man som forældre på Elite 1 og 2 deltager i minimum 5 stævnedage som official.

3. At man som forældre stiller sig til rådighed ifht. Kørsel

4. At man som forældre stiller sig til rådighed som hjælp til diverse arrangementer.

5. At man som forældre hjælper til med at skaffe sponsorer og deltager ved sponsorstævnet.

6. At man som forældre deltager som official/hjælper ved afholdelse af Vordingborg Cup.

 

Forældre med børn på Aspirant

1. At man som forældre som minimum tager tidtagerkursus.

2. At man som forældre hjælper med at skaffe sponsorer og deltager ved sponsorstævnet.

3. At man som forældre deltager som official minimum 2 stævnedage.

4. At man som forældre deltager som official/hjælper ved Vordingborg Cup.