Forside        Event        Holdtilmelding        Shop       Bestyrelsen        Instruktører        Kalender        Lukkedage       Halplan       Om os       Kontakt
Skip Navigation Links
- Konkurrence afdelingen
- Multi-sport tilbud

  Klik her for at oprette en profil

  Brugernavn
 
  Password
    Glemt password?  

Kære medlemmer og svømmere i Vordingborg Svømmeklub.

Bestyrelsen vil gerne sige tak for en netop vel overstået sæson 2009-2010 - for motion og svømmeskolen. Vores eliteafdeling og Masters har en uge endnu, hvor de kan boltre sig i vandet inden sommerferien står for døren.

Med afslutning og sommerferie betyder også, at vi kan se frem mod en ny sæson med opstart den 30. august 2010. Det er derfor med stor glæde, at vi fra den 20. juni 2010 lukker op for tilmeldinger til den nye sæson 2010-2011.

Nuværende medlemmer har fortrinsret til tilmelding fra den 20. juni 2010 til den 31. juli.2010. Herefter åbnes der for tilmelding til ikke medlemmer udefra.

Konkurrenceafdelingen og Masters forventes opstart allerede fra den 9. august separat information omkring dette udsendes til de respektive hold.

Tilmeldinger foregår on-line via klubmodulet på Svømmeklubbens hjemmeside http://www.vordingborgswim.dk/Admin/ShowTeams.aspx, hvor man tilmelder sig via sit bruger login.

For de medlemmer, der ikke har internet adgang kan tilmelding foregå i klublokalet med kontant betaling ekstraordinært tirsdag den 29. juni og 6. juli 2010 fra kl. 18:00 til kl. 19:00. Herefter vil der være tilmelding om tirsdagen med opstart fra den 17. august i normal klub tid fra kl. 18:00 til kl. 19:00

Bestyrelsen har gjort sig stort umage med at planlægge den nye sæson, hvor vi i planlægningen har forsøgt at tage hensyn til både de klager og ønsker vi har fået gennem den nu afsluttet sæson fra både svømmere, forældre og trænere.

Det største tiltag vi kan tilbyde i den kommende sæson er, at vi i år har fået tildelt tider I BOSEI svømmehallen om torsdagen og lørdagen. Det har været nødvendigt for os, at tænke lidt anderledes for kunne opfylde de ønsker, der har ligget til mere plads og tid til vores motionshold, masters hold og eliteafdelingen. Vi har ikke tidligere kunne tilbyde hold til gode svømmere som ikke nødvendigvis ønsker at svømme konkurrence eller ønsker at kombinere svømning med andre sportsgrene, men det kan vi nu.

Det er primært vores Eliteafdeling og Masters hold, der får tildelt tider i BOSEI hallen og det vil i den kommende sæson kræve lidt logistisk planlægning omkring kørsel med forældregruppen. Det er vores forhåbning at dette ikke vil blive et problem, - og vi har lænet os op af hvad andre klubber gør ved brug af flere haller.

Da Eliten som tidligere har fyldt meget om lørdagen flyttes til BOSEI, har det givet muligheder for nogle nye holdtiltag. I den nye sæson har vi følgende nye hold vi kan introducere:

Vandsport – som er en kombination af vandpolo, fri dykning, undervandsrugby og livredning. En bred vifte af aktiviteter i vandet. Målgruppen er de meget gode svømmere, der ikke ønsker at svømme på højere niveau i vores Konkurrenceafdeling.

Multisport – Et tilbud til sportsudøvere som dyrker multisport eller som skal træne aktivt i kombination med en anden sportsgren. Det er et tilbud til triatleter, 5 kæmpere eller motionister som ønsker at svømme på et lidt højere niveau samt konkurrence svømmere, der ikke længere ønsker at svømme på højt niveau flere gange om ugen. Vi håber med dette tilbud at kunne fastholde svømmere længere i aldersgruppen fra 15 år og opefter. Der tildeles to tider torsdag aften i BOSEI, der primært er tiltænkt til voksne svømmere og lørdagen er primært tiltænkt børnegruppen, og vil blive kombineret med et tilbud om fægtning efter svømningen. Mere information om dette kommer fra Fægteklubben.

Vandskræk – Et tilbud til voksne der er bange for vand og som skal lære at svømme og føle sig tryg i en svømmehal eller ved stranden.

Med de nye tiltag mener bestyrelsen, at vi har skabt lidt mere plads og luft til vores masters hold, der har været presset på antallet af baner i løbet af sæsonen og om tirsdagen får vores motionister et helt bassin at boltre sig i.

Vi håber at vores medlemmer og svømmere vi tage positivt imod de nye tiltag og den nye sæsonplan.

Vores cheftræner Søren Rasmussen arbejder i øjeblikket på en målrettet plan frem til 2013 og i samarbejde med vores svømmeleder Annette Riber, er de ved at udarbejde den røde tråd gennem alle vores svømmeskole hold frem til konkurrenceafdelingen. Der vil blive udarbejdet undervisnings- materiale til vores trænere som de skal arbejde med i den kommende sæson og fremover. Til den nye sæson skal alle vores trænere og hjælpetrænere igennem et kursusforløb i august, hvor der vil blive stillet krav til kvaliteten i undervisningen samt de mål, der skal opnås på de enkelte hold. Alle trænere skal have bassinprøven og hjælpetrænere vil gennemgå samme undervisning af sikkerhedsmæssige årsager.

Det er samtidig med i overvejelserne at finde en træner til de motionister, der ønsker undervisning. Det er indtil videre ikke lykkedes, men vi håber at kunne tilbyde dette fra jul og gerne før.

Vi håber med denne nye sæsonplan, at kunne trække endnu flere nye medlemmer til vores svømmeklub. Der vil i løbet af sommeren og efteråret blive arbejdet mere målrettet med vores hjemmeside og styrkelsen af denne, så den synliggør de attraktive tilbud vi har som klub. Et af de områder der skal styrkes på hjemmesiden, er tilbud til sponsorer, hvor vi i løbet er sommeren vil udarbejde et koncept, der kan være med til at finansiere klubbens videre drift og udvikling. 

Med disse ord vil bestyrelsen ønske alle medlemmer en rigtig god sommer, og vi håber at se alle medlemmer tilbage i den nye sæson 2010-2011.

GOD SOMMER!

Iben Holm-Olsen

Formand

SPONSORER