Er du vores nye hjælpetræner?

12-04-2026

Vordingborg svømmeklub søger nye hjælpetrænere til sæsonen 2026/2027

Vordingborg svømmeklub søger nye hjælpetrænere til at assistere vores trænere på svømmeskolens børnehold i den kommende sæson.

Vi forventer at du:

  • Er glad for vand
  • Har kendskab til svømning
  • Er glad, smilende og udadvendt
  • Har mod på at hjælpe og skabe tryghed for børnene i vandet
  • Er aktiv nede i bassinet, når du hjælper og skaber tryghed for børnene i vandet.
  • Deltager i klubbens arrangementer for svømmeskolen som fx diplomstævner og juleafslutning
  • Kan deltage på Hjælpetrænerkursus d 26-27 september i Præstø

Vi tilbyder:

  • Et sjovt fritidsjob med mening.
  • Godt sammenhold med klubbens øvrige trænere og hjælpetrænere
  • Hjælpetrænerkursus d 26-27 september i Præstø
  • Kurser og andre aktiviteter i løbet af sæsonen, sammen med klubbens øvrige trænere og hjælpetrænere

Som hjælpetræner skaber du tryghed i vandet ved at være i øjenhøjde og tæt på børnene, så du fysisk kan hjælpe dem. Ofte vil du også give feedback og forevise øvelser i vandet.

Vi har brug for hjælpetrænere på leg&plask, begynder og let øvede.

For at kunne blive hjælpetræner skal du fylde 13 år i 2026.

Alle jobs i svømmeskolen er timelønnet.

Er du interesseret, så skriv en ansøgning med et par ord om dig selv og hvorfor du kunne tænke dig at blive hjælpetræner, og aflever eller send det til Rikke Nielsen, rikke-gry-nielsen@hotmail.com

Hvis du har spørgsmål til jobbet er du altid velkommen til at kontakte mig.

Jeg glæder mig til at høre fra dig senest 1. maj 2026.

Hilsen Rikke Nielsen, Formand Vordingborg svømmeklub

 

Læs mere

Vores sponsorer